Harddisken
En harddisk kan sammenlignes med en stak disketter, der er bygget sammen til en stor diskette. Harddisken er computerens lager, dvs. at alle programmer og spil mv. oftest ligger på harddisken. Harddisken er hurtigere end både cd-rom og diskette og er derfor mest velegnet til opbevaring af data. Standardstørrelsen (altså den mængde data harddisken kan rumme, ikke de fysiske mål) på harddiske fordobles hvert år. En standard harddisk her i midten af 1999 ligger i størrelsesordenen 6-10GB (mio. bytes). Om et år vil standarden sikkert være mindst 12-18GB.

Hvordan fungerer harddisken rent fysisk?
Harddisken er delt op i plader, der så er delt op i spor, som så igen er delt op i områder der kaldes sektorer. Disse sektorer stammer fra dengang harddisken blev opfundet. Da inddelte man harddisken for at holde styr på data’ene. I dag har man fundet på smartere metoder til at opbevare data’ene, men man har bibeholdt sektorerne for stadig at kunne benytte ældre programmer, der benytter disse. For at kunne hente data fra disken, benytter man arme der sidder mellem pladerne, som læser og skriver data ved hjælp af magnetisme.

Hvordan benytter DOS/Windows9X harddisken?
Når styresystemet (DOS/Windows9X) skal bruge nogle data på harddisken bliver de nødt til at have en adresse på de data de skal bruge. Derfor er harddisken delt op i klynger. Disse klynger varierer i størrelse fra harddisk til harddisk. De fungerer efter samme princip som en gade i bybilledet. Et hus på en gade har et husnummer, og der er en grænse for hvor mange der kan proppes ind i hvert hus. På samme måde fungerer harddisken, hvor klyngerne så svarer til husene. Det betyder så at hvis en klynge ikke fyldes helt ud, går den resterende plads i klyngen til spilde. Før man begynder at bruge en splinterny harddisk skal den formateres med kommandoen "format c:". Mange får sikkert kuldegysninger når de hører den kommando, for den renser harddisken for data og deler den op i klynger på ny.

Diskettedrev
Hvad er et diskettedrev?

Til transportmiddel af data, er disketter det mest anvendte. Til at overføre data mellem computer og diskette bruger man et diskettedrev. Det fungerer efter samme princip som en harddisk med en arm der læser og skriver ved hjælp af magnetisme. Diskettedrevet er billigt, det følger med alle pc’er og det er nemt at bruge. Det er nok de 3 stærkest vejende til at diskettedrevet er så populært. Det er mærkeligt at det har overlevet med sine sølle 1,44MB i forhold til alternativerne der lover over 100MB på en diskette af samme størrelse. De koster så bare flere tusinde kroner at erhverve. Det er nok det, der skræmmer forbrugerne.

CDROM-drev
Hvad er et CDROM-drev?

De fleste mennesker har sikkert stiftet bekendtskab med en almindelig CD-afspiller. CDROM-drevet kan bruge de samme CD’er. Ydermere kan det også læse data-CD’er, som ligner almindelige musik-CD’er, men med for eksempel spil og programmer på. Kapaciteten på CDROM’er overstiger dog diskettens kapacitet ca. 470 gange. Hvorfor bruger man så ikke altid CDROM’er i stedet for disketter? Det er der en meget god grund til. Man kan nemlig kun skrive på CDROM’er med en CDROM-brænder. Prisen på en sådan ligger omkring 1.500 kroner for de billigste, og 3.000 for en af bedre kvalitet. Den kræver dog specielle CDROM’er der kun kan skrives på én gang. Disse kan købes i f.eks. computerbutikker, boghandlere og i varehuse der handler med computerudstyr. Disse engangs-CD'er (CD-R) koster 10-15 kr. stykket. Dog kan man til de lidt dyrere CDROM-brændere (CD-RW brændere), få CD'er der kan bruges ligesom disketter. Priserne på disse starter ved knap en 20'er pr. stk. og går helt op til 150 kr. pr. stk. Man skal dog være opmærksom på at ældre CDROM-drev sikkert ikke kan læse dem.
Generelt er det sådan med brændbare CD'er, både CD-R og CD-RW, at hvis man køber de allerbilligste man kan finde, kan man, i højere grad end ved de lidt dyrere mærker, risikere at CD'en simpelthen ikke virker eller har en kort levetid.

Hvordan fungerer det?
I modsætning til harddisken og diskettedrevet bruger CDROM-drevet ikke magnetisme til at læse data med. Det bruger derimod en laser. CDROM’en drejer som bekendt rundt når den er i brug. Mens den drejer, kastes en laserstråle op på CD’en. Der hvor laserstrålen bliver reflekteret sidder en lille fotocelle som registrerer de læste data. Data lagres på CDROM’en som ettaller og nuller. Hvis man så forestiller sig CDROM’en som et spejl, hvor nullerne er huller i spejlet, medens ettallerne reflekterer lyset. Hvergang fotocellen bliver belyst, sender den et ettal videre til processoren, og når den ikke bliver belyst er det et nul, der skal samme vej.

Hvilke slags CD’er kan den så læse?
Det er lidt forskelligt fra CDROM-drev til CDROM-drev. Men de allerfleste kan læse følgende CD’er:
Almindelige musik-CD’er, Kodak Photo-CD’er (hos fotografen kan man vælge at få sine fotografier på en CD), data-CD’er, hjemmebrændte CD’er (oftest grønne, blå eller guldfarvede) og CDI film-CD’er (disse er dog ikke særlig udbredte). For at kunne læse en genskrivbar CD (CD-RW) skal ens CDROM-drev være forholdsvis nyt.