Oprettelse af mobiltelefon kan
være en jungle, da alle udbydere, MovieStar, Airtel, Amena, m.fl. reklamerer
utroligt meget og alle mobiltelefon butikker har alle abonnementer. Ligeledes kan dækningen være forskellig ud
over Spanien og Andalusien.
Check leverandørernes
prismodeller nøje og vælg det abonnement som passer bedst eller vælg et
betalingskort uden abonnement indtil De kender Deres trafikmønster.
Der findes familieabonnementer,
såfremt man ønsker flere mobiltelefoner.
Dette giver en rabat på det faste månedlige abonnement, typisk halv pris
på efterfølgende Abonnementer
Vedr. Roaming, dvs. at telefonen
kan bruges i udlandet, eksempelvis Danmark, skal dette bestilles/åbnes separat
via forhandlere eller via servicetelefon. Det samme gælder andre services som
SMS (telefon beskeder).
Der findes, ligesom på faste
telefoner, en lang række tilbud fra alternative udbydere, som mod at man
benytter et forvalgs nummer ved udenlandskald, tilbyder rabatter, typisk op mod
50%.
Mobiltelefoner kan købes overalt, i Supermarkeder, i speciel butikker, i telebutikker, på tankstationer,
etc. Vælg et sted med en personlig
service der passer dem og hvor de har tid til at forklare og demonstrere
telefon og abonnementsvilkår.
Prisniveauet på mobiltelefoner
og mobiltelefoni svarer nogenlunde til det man kender fra Danmark, ligesom
telefoner og vilkår nogenlunde matcher de danske.