Hunde
Hunde skal ikke registreres hos nogen
offentlig myndighed, men i mange kommuner er der krav om
identifikationsmærkning (micro chip). Er hunden allerede forsynet med dansk
micro chip, bør man gå til sin dyrlæge og bede ham registrere nummeret i den
spanske database, idet de spanske dyrlæger normalt ikke kigger efter i andre
end de spanske.
Drejer det sig om hunde med stambog,
som man vil udstille eller bruge til avl, skal de registreres i den spanske
kennelklub, der i området omkring Malaga hedder Asociación Canina Costa del
Sol. Dyrlægerne kender adresse og telefonnummer.
Katte: Samme regler som hunde. Dog er der ingen krav om micro chip hos
disse dyr, men det er en god ide at gøre det, da katte jo ofte strejfer rundt i
haverne.
Heste
Skal registreres hos den lokale
kredsdyrlæge og have udfærdiget et identitetsbevis. Dette er lovpligtigt. Alle
stambogs førte heste af ren spansk afstamning (Pura Raza Española) er forsynet
med micro chip.
Eksotiske Dyr
Hvis de er omfattede af
CITES-bestemmelserne, skal der medbringes papirer vedr. Import tilladelse,
ejerforhold etc. Det er papirer, der
normalt udstedes af Skov- og Naturstyrelsen i Danmark.