Gør denne side til din startside
 
Dit fagregister

Køb bolig |  Lej bolig |  Lej bil |  Golf |  Flytider |  Nyhedsbrev |  Sitemap |  Annoncér

   

 

Områder

Site guide: Forside > Tur-guide > Costa del Sol > Lidt om byerne langs kysten >  
i

  Forside

  Costa del Sol

  Mallorca

  Costa Brava

  Costa Blanca

  Kanariske øer

  Madrid

  Barcelona

ii

Ferieboliger

i

  Sommerhus i Spanien

  Ferielejlighed Spanien

  Luksusvilla Spanien

  Luksuslejligheder

  Hus på landet Spanien

  Golflejlighed i Spanien

  Vandrehjem Spanien

  Familieferie Spanien

  Billig feriebolig

  Storbyferie Spanien

  Handicap boliger

  Seværdigheder

  Skiferie Spanien

ii

Turist info

i

  Mad Vin

  Sport Fritid

  Sprogguide

  Turistinformation

ii

Generel Info

i

  Bil Motorkøretøjer

  Bolig

  Edb Tele Media

  Finans Forsikring

  Historie

  Husdyr

  Internet

  Jura

  Kultur

  Politik

  Spanien Generelt

  Sundhed Sygdom

  Underholdning

  Undervisning


  

ii

Nyheder

i

  Danske

  Spanske

  Øvrige Udland

  Finans

  Vejret Danmark

  Vejret Spanien

 vejret lige nu!
i

Medier

i

  Radio & TV

  Ugeblade & Magasiner

  Internet

i

Link service

i

  Bolig

  Erhverv

  Historie

  Rejser

  Samfund

  Sport & Fritid

  Turisme

  Diverse


    Søg på Internettet
  
  

  

i


Annonce
Boliger til salg i Malaga ved dansk ejendomsmægler. Klik her: www.bolig-spanien.dk
Lej bolig i Spanien 2400 boliger at vælge fra. Klik her: www.feriebolig-spanien.dk

Lidt om byerne langs kysten i Spanien

Information om Lidt om byerne langs kysten i Spanien. En række nøgleord: lidt om byerne langs kysten..

VEST FOR MÀLAGA

Benalmádena Costa
Byen har et indbyggertal på omkring 25.000, og så er det en af de hurtigst ekspanderende feriebyer. Den byder på en flot sandstrand på i alt ni km og med sin moderne Puerto Marina med luksuslejligheder og plads til 1000 lystfartøjer, tiltrækker den stadig flere og flere turister. Benalmádena Costa er også kendt for sit Torrequebrada Casino, hvor der bliver spillet på livet løs, og om aftenen er der optræden af spanske og internationale kunstnere.

Nord for Benalmádena Costa ligger Tivoli World. Den dækker over 10 ha, og med sine snesevis af luftgynger, rutschebaner, karruseller og over 40 restauranter minder den om Danmarks berømte have.

Hvis man hellere vil noget lidt mere fredeligt end Tivoli, kan man vælge at tage i Sea-Life Centret, som ligger nær ved havnen. Her kan man se hajer, søheste, blæksprutter, rokker og andre spændende fisk og skaldyr fra Middelhavet.

Benalmádena Pueblo
Som man næsten kan se på navnet er Benalmádena Pueblo en søsterby til Benalmádena Costa. Den ligger fem km inde i landet og har et indbyggertal på 18.000. Et spændende museum man kan besøge, er Museo Municipal, som er et arkæologisk museum med ting af sydamerikansk indianerkunst fra tiden før Columbus, samt kunstgenstande fra romertiden og jernalderen.

Til ære for Columbus har en meget velhavende mand, Doctor Esteban Martin, bygget et stort flot eventyr slot ned i byen. Colomares, som det hedder, er verdens største monument, men har til gengæld også verdens mindste kapel. Ved siden af slottet, er der daglige shows med falke, ørne og ugler.

Mijas
Mijas by ligger i en højde på 425 meter og har et indbyggertal på 19.000. Byen vil måske ved første øjekast minde om en stærk præget turistby, men går man lidt rundt, vil man hurtig finde ud af, at sådan er det ikke helt. Man kan opleve skæve gader og farvestrålende patioer, som har gjort Mijas berømt. Ved torvet kan man besøge museet Carromato de Max, der er indrettet i en togvogn. Alle de udstillede genstande er specielle ved, at de inden for deres felt er verdens mindste.

Man kan også se Mijas´ mest berømte stejle gade Calle de San Sebastián, eller besøge Spaniens eneste firkantede tyrefægtningsarena. Arenaen er bygget i 1784 og er dermed Spaniens næstældste tyrefægtningsarena.

Istán
Istán er med sine 1300 indbyggere ikke nogen stor by, men er med sine kridhvide huse, en af Andalusiens smukkeste landsbyer. Istán ligger 16 km inde i landet, men turen dertil er absolut det  værd. Her kommer man igennem et imponerende bjerglandskab langs den store opdæmmede sø Embalse de la Concepción.

San Pedro de Alcántara
Byen har 28.000 indbyggere og er et kendt feriested for mange, men stemningen er alligevel meget afslappet. Tæt ved vandet kan man opleve ruinerne af den oldkristne basilika Vega del Mar, der blev brugt at vestgoterne som kirkegård i 500-tallet. Kirken er bygget som et kors, og anses for at være et af Spaniens vigtigste monumenter fra den vestgotiske periode. Længere nede af stranden kan man se ruinerne af et ottekantet romersk badehus fra 200-tallet, Termas de las Bovedas.

Casares
Casares har 3300 indbyggere og hører til perlerne blandt de andalusiske bjerglandsbyer. Navnet Casares stammer fra romertiden, hvor det er opkaldt efter Cæsar. Byen ligger 14 km inde i landet og her kan man opleve stejle trappegader. Man kan besøge ruinerne af en gammel maurisk borg fra 900-tallet og en senere anlagt kirke fra 1505 samme sted. Man kan også tage længere nordpå for at prøve de gamle kilder, Banos Romanos de la Hedionda, her skulle Cæsar efter sigende have taget et par svømmeture. De gamle romerske svovlbade er stadig aktive og enhver er velkommen til at hoppe i.

La Linea
La Linea har 70.000 indbyggere og ligger på grænsen mellem Spanien og den britiske koloni Gibraltar. Efter at grænsen for 16 år siden blev åbnet, har det været en livlig trafik gennem La Linea og over til Gibraltar. Navnet La Linea eller ”Linien” stammer fra de gamle mure, der engang dannede grænsen til Gibraltar. Man kan besøge de to flotte borge, San Felipe og Santa Barbara, som Kong Felipe 5. opførte i 1731 til at beskytte hver sin side at halvøen.

San Roque
San Rogue har 22.000 indbyggere og blev bygget i 1704 af spanske flygtninge fra Gibraltar. Byen som ligger på toppen af et lille bjerg, har en utrolig flot udsigt over mod Gibraltar og Nordafrika. Ikke ret langt fra San Rogue kan man opleve ruinerne fra romernes første koloni i Hispania, Carteya, hvor man blandt andet kan se teatret, de romerske bade og akvædukten,

Castellar de la Frontera
Denne lille by som ligger et stykke inde i landet, har i dag ingen  rigtige indbyggere. De 200 mennesker som boede der indtil for et par år siden, blev flyttet af myndighederne til en anden lille ny by i nærheden. Myndighederne skønnede, at bygningerne ikke egnede sig som menneskeboliger og så blev landsbyen altså øde. Byen som er en malerisk og typisk andalusisk bjergby, bliver dog benyttet i dag af  blandt andet tyske hippie-turister, som mener at Castellar er Spaniens svar på Christiania.

Castellars historie går tilbage til maurertiden og i 1300-tallet byggede maurerne det borganlæg, som nu omslutter dele af byen.

Algeciras
Algeciras har 150.000 indbyggere og ligger 140 km fra Málaga. Algeciras er Spaniens travleste færgeby og årligt flyder omkring 3,5 mio. passagerer og en kvart mio. køretøjer igennem dens havn. Algeciras blev grundlagt af romerne, men i 711 kom maurerne hertil og blev der til 1344. Algeciras blev i 1300-tallet ødelagt af de katolske konger, men der er bevaret enkelte ruiner i den sydvestlige del.
 

ØST FOR MÀLAGA

Torre del Mar
Byen som har 10.000 indbyggere er et populært feriested, for især spanske turister. Byen ligger i et frugtbart område, hvor bønderne dyrker blandt andet tomater og sukkerrør. Det var i Torre del Mar at grækerne grundlagde kolonien Mainaka, der senere blev ødelagt af kartagerne.

Vélez-Málaga
Vélez-Málaga har 55.000 indbyggere og ligger fire km inde i landet fra Torre del Mar. Byen minder om en andalusisk oase og selvom der både er fundet rester af fønikiske, græske og romerske bosættelser, blev byen først grundlagt af maurerne.
Byen måtte overgive sig i 1487 under den kristne generobring, det var fem år før maurerne tabte det endelige slag mod spanierne.
Der findes mange kirker i byen, men kirken Santa Maria la Mayor fra 1500-tallet, er helt speciel. Den store kirke er blevet opført på fundamentet af byens moské, og blev bygget i mudéjarstil lige efter de kristnes generobring.

Almunecar
Byen har 25.000 indbyggere og har en historie der går mere end 3000 år tilbage. Byen har et arabisk udseende og er på grund af sin behagelige subtropiske klima, blevet en af de foretrukne ferie steder på denne side at Málaga. Det var fønikerne som grundlagde byen, som de kaldte Sexi, men byen blev senere erobret af romerne og maurerne.
Castillo de San Miguel som ligger på en bakketop, blev opført af romerne for 2000 år siden, men det er kun murerne og enkelte tårne der er tilbage. Komplekset bliver i dag brugt som kirkegård.
Man kan ved byens flotte palmepromenade og strande besøge den lille oase Parque Ornitólogico, hvor man kan opleve over 100 eksotiske og sjældne tropefugle fra hele verden.
Man kan også besøge Det Arkæologiske Museum der udstiller lokale fund fra den fønikiske, romerske og mauriske periode.

Motril
Byen har 48.000 indbyggere og er meget frodig, på grund af sit subtropiske klima. Her gror der appelsiner, citroner, bananer, avocadoer, granatæbler og sukkerrør. Motril er dog mest kendt for deres nelliker, der vokser på marker uden for byen. Som seværdighed kan man besøge kirken Nuestra Senora de la Cabeza fra 1400-tallet, som tidligere var et maurisk kongeslot.

Las Alpujarras
Hvis man kører gennem det øde Alpujarras-landskab, opdager man pludselig hvordan de små hvide landsbyer ligger som perler på en snor, det er en storslående oplevelse og den burde helt sikkert opleves. Det var i dette område i 1568 at en gruppe maurere prøvede et desperat oprør mod de kristnes undertrykkelse. Maurerne blev senere i 1609 udvist af kong Felipe 3.

Lanjarón
Byen har 4000 indbyggere, den ligger i et flot og vildt landskab. Byens turister kommer hovedsageligt på grund af de helbredene kilder, som byen har. Efter sigende kan kilderne helbrede nyre- og mavesygdomme. Kildevandet kan i øvrigt købes overalt på Solkysten.

Orjiva
Hvis man fortsætter fra Orjiva til Caratunas, kan man opleve udsigtspunktet Padre Eterno, som betyder Den Evige Far. Man siger, at her stoppede Gud op for at beundre sit skaberværk.

Hvis man kører fra Orjiva tilbage til kysten, kan man opleve de små landsbyer, som stadigvæk lever som de gjorde for århundreder tilbage.

 

 

 

  Udskriv artiklen



 Søg på zapin 

Til toppen

 

 

 
Find det i Fagregisteret!!       

 

© Copyright 2000 zapIN

site guide  |

Privacy statement   |

Legal disclaimer