|
Der stilles ikke specielle krav når Du tegner en
bilforsikring. Dog er aldersgrænsen en stor hindring for unge. Er Du under 27
år, er det svært at tegne forsikring, og er Du under 25 er det praktisk talt
umuligt på grund af de høje præmier. Mange tyr til den billigste løsning, og
lader sit barn køre under sin egen forsikring. Men det kan gå hen og blive en
meget dyr affære, hvis den 18-årige kommer ud for en alvorlig ulykke.
Forsikringsselskabet erstatter i første omgang, men gør sandsynligvis senere
regres, og det kan, selvfølgelig afhængig af skadens omfang, blive en meget
grim og dyr sag. Problemet er opstået inden for de senere år, fordi
forsikringsselskaberne har tabt flere mio. euros på grund af konkurrence fra
banker, der har tilbudt forsikringer til uhyre lave priser, og derfor har været
nødt til at gå ind i en priskrig. Til den anden side er aldersgrænsen 70 år.
Enkelte selskaber Har ingen aldersgrænse.
Grænseplader
Der findes selskaber der inkluderer
grænseplader. Danmark kræver en dansk ansvarsforsikring så længe bilen kører i
Danmark. Disse forsikringer er normalt dyre, så en løsning kunne være, at tegne
en dansk forsikring for de dage Du
kører i Danmark, og tegne en spansk
forsikring fra de øjeblik Du kører over den danske grænse. Denne form for
forsikring er dyrere end en normal spansk forsikring, men dog billigere end en tilsvarende dansk. Efter de
6 mdr. som det er lovligt at køre på grænseplader inden bilen skal
omregistreres, bliver forsikringen annulleret med ristorno. Der tegnes en
normal spansk bilforsikring, der er ca. 25-30% billigere end forsikringen for
biler på grænseplader.
|