Petanque
kan spilles som single (én mod én), double (to mod to) eller triple (tre mod
tre). I single og double har hver spiller tre kugler, i triple to kugler.
Der
trækkes lod om, hvilket hold der skal starte. Vinderholdet tegner en cirkel med
en diameter på 35 til 50 cm. Alle kast i denne runde skal foregå med begge fødder
inden for denne cirkel.
En
spiller fra holdet, som vandt lodtrækningen, kaster nu grisen ud i en afstand
af mellem seks og ti meter fra cirklen.
En
spiller fra samme hold kaster den første kugle.
En
spiller fra det modsatte hold forsøger nu enten at kaste en kugle tættere på
grisen eller at skyde den første kugle væk.
Det
hold, som ligger længst væk fra grisen, bliver ved med at kaste, til de får
en kugle nærmest, derefter er det det andet holds tur til at kaste.
Når
et hold ikke har flere kugler tilbage, kaster det andet hold resten af sine
kugler.
Når
alle kugler er kastet, tæller man point. Kun ét hold får point i hver runde.
Det hold, som ligger nærmest grisen får lige så mange point, som de har
kugler nærmere end modstandernes nærmeste kugle. Det hold, som lå nærmest
grisen, tegner en ny cirkel og starter næste runde. Vinder er det hold, som først
når tretten point.