|
Den ældste form af spillet menes udøvet ca. 500 år f.Kr. i Ægypten,
Persien og blandt araberne. I det 13. årh.) blev et tennislignende spil bragt
til Europa fra Østen. Det blev specielt meget populært i Frankrig og kaldtes
"den kongelige sport". I middelalderen dyrkede man en sport, som
kaldtes "jeu de paume". Man spillede med en lille bold, som man slog
til med en ketsjer, og når spillet blev sat i gang, råbte man
"tenes" på samme måde, som man benytter ordet "play". Det
er sandsynligvis fra "tenes" ordet tennis er opstået.
Spillet
hedder i dag real tennis, og banen er stort set identisk, og med de samme
forhindringer, som dem man spillede på i middelalderens franske klostre. Det
moderne tennisspils fødsel fandt sted 1873, da den britiske major C. Wingfield
udgav et hæfte med seks regler for lawn tennis (tennis
på græs).
Anekdoter
Tennis er et boldspil, der spilles med ketsjer og bold. Det kan spilles både
indendørs på gulv og udendørs på baner af grus eller græs. “Man
skal være lidt af en idiot, for at spille på grus. Bolden går over nettet 400
gange, man skriger, råber, falder, spytter, raser, peger på mærker, ruller
rundt og svines til. Det er en krig derude, og samtidig skal en ofte flere timer
lang pine føles sjovt”. “Jeg har
altid været en langsom starter på græs. Det er jo noget underligt stads at
spille på - bang-bang - og sådan” Det er udtalelser fra nogle af
verdenens bedste tennisspillere. Om man foretrækker grus, græs eller indendørs
er åbenbart et temperamentspørgsmål. Og apropros temperament, så er der sagt
om Pete Sampras' forbrug af ketsjere: “Han
ødelægger flere strenge i en turnering, end et helt orkester gør på en
koncert-turne”.
|