Sæt.
Der spilles i sæt – for herrer; bedst af tre eller fem sæt og for damer to eller tre sæt. Til et sæt kræves seks vundne partier med mindst to partiers overvægt. Ved stillingen 6-6 afgøres sættet ved " tie break".

Parti.
Hvert parti vindes af den, der først får fire point, (de første tre vundne point i partiet betegnes som henholdsvis 15, 30 og 40) men man skal dog have mindst to point mere end modstanderen.

15, 30 og 40.
Der findes to forklaringer på pointsystemet:

Den første er, at man i 1600-tallet fik almindelige runde ure med visere. I Frankrig brugte man så viserne til at tælle point med, dvs. viseren blev stillet over 15-30-45 og 0.

Den anden forklaring er, at franskmændene er glade for at spille om penge. Og man vandt derfor henholdsvis 15 sous, 30 sous, 45 sous. Men det forklarer jo ikke, hvorfor man siger 40 til sidst ?? Det skulle ganske enkelt skyldes, at man på et tidspunkt indførte dommere, og dommerne sidder på den høje stol og tæller pligtskyldigt 15-30-45. Og det lige indtil en dag, hvor dommeren tænker, at det er for besværligt at sige 45, når man bare kan sige 40. For det eneste, det pointtal skal, er jo at adskille sig klart fra tallet 30. Så det er derfor enten ren logisk sans eller ugidelighed, at pointsystemet er blevet, som det er i dag.

Love.
Hvorfor hedder 0 point så Love ??Oprindeligt hed det l'oeuf, som er fransk og betyder ægget. Men englænderne har aldrig haft lyst til at gengive det franske udtryk nøjagtigt - så nu hedder det 'love'. Det samme med det officielle udtryk 'deuce', når spillet står 40-40. På fransk hed det 'jouer àdeux', som betyder, at man nu skal have to point over den anden for at vinde, men det var for fransk for englænderne, siger John Idorn som er sportsjournalist for Reuthers Bureau.