Sierra Nevada med evig sne på bjergenes tinder er
Andalusiens stolthed.
Et velorganiseret skisportssted i en højde mellem 2100 0g
3300 m over havet og kun 80 km. Fra middelhavet.
Sierra
Nevada er beliggende kun 25 minutter fra Granada. Der er tre nationale og
internationale lufthavne meget nær ved Granada, en inden for 17 km. Fra
Granadas centrum. Samt i Malaga og Sevilla. Tog,
busforbindelser og et moderne net af motorveje, gør at Sierra Nevada kun ligger
4 timers kørsel fra Madrid.
Området
er indrettet så der er plads til alle, lige fra professionelle til nybegynderen
på skiskole. I Sierra Nevada er alt muligt, Alpint skiløb, snowboard,
langrend, freestyle, hundeslæder, samt kælkebakker hvor skiløbere er forment
adgang.
Med
diverse kabelvogne og stolelifte, som hører til de bedste i Spanien, er der let
adgang til de mange løjper. Er der mangel på sne, er løjperne fra
morgenstunden præpareret af sne maskiner, så der er klar til de mange gæster.
Har man mulighed for det, er det en god ide at lægge besøget mellem mandag og
Torsdag, da presset af gæster til tider kan være massivt i weekenderne.
Liftkort og udstyrsleje
Under alle omstændigheder bør man planlægge det, så man ankommer omkring
kl. 900 om morgenen. Der er en stor underjordisk parkeringsplads, lige ved
indgangen til Sierra Nevada. Her parkerer man, og går op på pladsen af trappen
i parkeringskælderen. På pladsen ligger der et kontor til køb af liftkort, og
et butikker til leje af udstyr. Hurtigt efter kl. 900, vil der være kø ved
disse steder, specielt i weekenden. Her er det en god ide hvis man er flere, og
også skal leje udstyr, at man fordeler sig i køerne. Dermed får man hurtigt
klaret den kedelige del, og kan bruge resten af dagen på det man er kommet for.
Løjperne
Der findes i alt 45 løjper, som er fordelt på 5 sorte, 18 røde, 18 blå og 4
grønne. Den længste er 5910 meter, og har et fald på 1175 meter. Totalt er
der 61419 meter løjper.
Veleta
Et svært område med 5 lange røde løjper, med den længste løjpe på 5910
meter.
La Laguna de las Yeguas
Meget anvendt af
gode løbere.
Borreguiles
Området hvor skiskolerne er. Alligevel et godt område for familien, med 3
røde, 5 blå og 4 grønne løjper.
Loma Dilar
Her findes de absolut sværeste sorte løjper, som udelukkende er for de
meget rutinerede løbere. Løjpen Fuente del Tesoro, var hvor Alberto Tomba sine
to guldmedaljer, i slalom og storslalom, under VM i 1996. Der er også 10 lange
blå løjper, med moderat fald, hvor middel løberen kan boltre sig. Som
eksempel kan nævnes den længste blå løjpe, med et moderat fald på 674 meter
over 3730 meter. Hvilket ikke kræver en ekspert, for en sikker forcering.
Parador Rio Monachill
Området har tre blå, og en rød løjpe.
San
Juan og Cauchiles dal
En af de længste løjper i Spanien, der strækker sig fra Velete i 3300
meters højde, til Pradollano i 2200 meters højde. Et løb på cirka 6 km. Uden
afbrydelse, og uden brug af lifts, gør det uden tvivl til en perfekt afslutning
på en dejlig skidag.
>Natløb
br>Sierra Nevada
var det første spanske skisportssted, hvor dette blev muligt. Her er der
mulighed for at glide ned af El Rio under en stjerneklar himmel, og se lysene på
Prallano, længere væk i horisonten kan man skimte Granada by. Selv om det er
svært efter en god dag på ski, og et langt brusebad, endnu en gang at skulle i
udstyret, er det virkelig oplevelsen værd. Natløb
kan normalt praktiseres fra fredag til søndag gennem hele sæsonen, fra omkring
1830 til 2130, husk dog at der skal købes specielt natkort.
Lejlighedsvis
omkring højtiderne, er det muligt at prøve den oplyste Nerveros løjpe. Det er
en sort løjpe, hvor et højt niveau kræves, og ikke alle kan deltage. Man
tager stoleliften til Montebajo, hvorefter der kun er een vej ned. Oplevelsen er
storslået, hvis man er i besiddelse af de nødvendige erfaring.
Skisport
for handicappede
Ledelsen i Sierra Nevada har siden 1996 arbejdet hårdt på, at handicappede
kan få mulighed for at deltage i alpin skisport. Det indebærer at
installationerne er af en sådan karakter, at kørestolsbrugere har nemt ved at
færdes, og der kan stilles professionelle ledere til rådighed.
Hoteller
Der er mange hoteller i området, som strækker sig over 2 til 4 stjerner,
og dermed over et varieret pris og service niveau. Derudover findes der
udlejning af lejligheder, hvor det er muligt at bo flere sammen.
Afterskiing
Når aftenen falder på, er der gode muligheder for hyggeligt samvær på en
af de mange restauranter, pubber eller discoteker, som findes i området.
Andre seværdigheder
Når man er er i
nærheden er det et must at besøge Alhambra, det gamle slot maurerne regerede
fra, i Granada.