Hvad angår køb af nybyggeri, træder der en ny lov i kraft som gælder for byggeri  hvor bygge-tilladelsen er søgt, efter 6/5 2000. Denne lov hedder “Ordenacion de la Edification Ley 38/1999” og lever op til et tidligere EU-direktiv på byggeområdet. 

Her defineres de minimumskrav en entreprenør/bygherre skal leve op til overfor forbrugeren. Ydermere defineres også de minimumskrav bygningen skal leve op til hvad angår funktion, sikkerhed og beboelighed. Blandt andet stilles krav til adgangsforhold for handicappede o.s.v.

Det interessante ved den nye lov er at den specificerer ansvarsforholdet  mellem de involverede parter i byggeriet, så eks. bygherren er ansvarlig for fejl og mangler ved byggeriet, der indklages af køber op til et år efter overtagelsen. Endvidere  forlanges byggeriets involverede parter i besiddelse af en forsikring der dækker i tilfælde af krav. Man har altså ikke mulighed for at krybe udenom ved at ”gå Konkurs” og lignende.

Herudover skal bygherre stille med en bankgaranti der hvis bygherre går konkurs sikrer færdiggørelse af byggeriet. Det bliver svært at undgå disse ting for bygherren, da alle garantier skal stilles før byggetilladelse gives. Det eneste man skal sikre sig som køber er altså at der foreligger en byggetilladelse, dog gælder den nye lov kun hvis byggetilladelsen er søgt efter 6/5 2000.

Bagsiden er at præmierne  på diverse forsikringer  i sidste ende skal betales af forbrugeren. Men mon ikke det er pengene værd for den sikkerhed det medfører.

Den sidste ting man skal være opmærksom på, er at nybyggeri pålægges IVA/Moms på 7 %, og en notarafgift på 0,5 %. Altså en samlet merudgift på 7,5 %

Køber man nybyggeri hvor ovennævnte lov ikke er gældende skal man være grundig i sin gennemgang af bygningens kvalitet, det skal man i øvrigt under alle omstændigheder. Problemet er at det er vanskeligt at bedømme kvaliteten, fordi eventuelle fejl og mangler, typisk er et stykke tid om at vise sig.

Det kan være vanskeligt at bedømme udgifterne til ejerforening/comunidad, da den endnu ikke er stiftet. Man skal passe på med at tage eventuelle overslag fra bygherre for gode varer. Man kan gå ud fra at jo mere omfattende fællesarealer, jo større fællesudgifter. Samt jo større en enhed man køber jo større andel af fællesudgifterne, der bliver udregnet som en pris pr m2 og indbefatter terrasser.

Se i øvrigt afsnittet, ”købeprocessen generelt”.