|
Langt de
fleste anlæg med gulvvarme, bliver monteret i forbindelse med at huset bygges.
Man kan vælge mellem gas, olie eller en elektrisk varmepumpe. Det er en
varmeform, der er ideel til kysten, idet den afhjælper de kronisk kolde
klinkegulve. Samtidig stiger varm luft som bekendt til vejrs, så jo lavere et
udgangspunkt jo bedre. Har man gigt, eller er plaget af kolde fødder er det
ideelt.
Det
er et større indgreb, så er det ikke monteret ved opførelsen, er det en god
idé, at lade det ske i forbindelse med en større reformering af hjemmet.
Skal
det monteres korrekt bør det monteres i zoner, så man kan justere temperaturen
efter behov i de forskellige arealer. Jo flere samlinger der er i rørsystemet,
jo større er risikoen for lækage.
Skal
det laves på skandinavisk vis, starter man med at lægge en fugtspærre på rå-betonen,
herpå lægges 30 millimeter skumisolering. Derefter kantisoleres mod fugt og
varmetab ved ydermuren.
Så
lægges der skinner ud til at holde rørene, der skal have en bestemt afstand
afhængig af arealets brugstype.
Dette udregnes efter sindrige principper på computermodeller, men princippet er
at man ikke må kunne mærke på varmestrålingen hvor slangerne ligger når
gulvet er færdigt.
Ovenpå slangerne kommer et rive net, som stabiliserer den færdige konstruktion. Derefter et lag beton som fliserne monteres i, som helst ikke må være mere end tre centimeter i tykkelsen.
Man
har så eksempelvis vandet der kører igennem en varmeveksler, videre til
varmepumpen og så rundt i systemet. Gulvvarme er meget økonomisk, både på
grund af at systemet er godt. Men også fordi følelsen af varmen gør at man
kan klare sig med en lavere temperatur, fordi varmen kommer nede fra og
forplanter sig gennem kroppen.
|