FORFLYTTELSE FRA SPANSKE TIL DANSKE FÆNGSLER ELLER OMVENDT AF DØMTE FANGER!

EKSISTERER DER EN LEGAL MULIGHED FOR AT AFSONE SIN STRAF I SIT HJEMLAND, NÅR MAN ER BLEVET DØMT TIL AT AFSONE STRAFFEN I ET ANDET LAND?

Dette spørgsmål bliver vi ofte stillet af familiemedlemmer til indsatte i fængselssystemet, såvel udlændinge i Spanien, som spaniere i udlandet. Svaret er JA, der er mulighed for, at f.eks. en dansker, der afsoner sin straf for en dom, han har fået i Spanien, kan afsone resten af sine straf i et dansk fængsel.

Det er vigtigt for en dansker at vide dette, eftersom den straffede ofte ønsker og har brug for at være i nærheden af sin familie, eller omvendt, at familien har brug for, at den straffede kan besøges, hvis der f.eks. er børn etc.. Herudover kan det jo være ganske interessant, da der ikke er nogen tvivl om, at de danske fængsler er langt bedre, end de spanske – forholdene i danske fængsler er det i hvert fald. En spanier udtrykte på et tidspunkt overfor os, at hans fængselsophold i Danmark havde været som på et bedre spansk hostal!

Fra den 21. marts 1983 for Danmarks vedkommende og den 10. juni 1983 for Spaniens vedkommende er det muligt at afsone sin straf i sit eget land, men efter at dommen er faldet, ikke før. Der er også den forskel, at man kan forlange at blive dømt efter dansk lovgivning, og så taler vi om UDLEVERING, men det er to forskellige ting. Her vil vi behandle spørgsmålet i tilfælde af, at der afsiges dom i Spanien, men hvor straffede ønsker at afsone i Danmark.

Vi er overraskede ved at opdage - og det er motivet for denne artikel - at mange familier ikke er vidende om denne lov. De har igennem flere år rejst fra sit eget land værende Spanien som Danmark, for at besøge en fange i et andet land.

Samme mulighed som beskrevet her eksisterer naturligvis for en spanien, der afsoner i Danmark. For øjeblikket er der to spaniere, der afsoner deres straf i danske fængsler. En af disse ønsker at afsone resten af sin straf i Spanien for at kunne være, hvor hans familie bor. Den anden har givet udtryk for, at han udmærket godt kender det spanske fængselssystem, hvorfor han ”hellere afsoner 3 år i Danmark end 2 år i Spanien”.

For at muliggøre disse forflytninger skal man opfylde reglerne i Haag-konventionen af 1970, som er trådt i kraft i Spanien i 1994.

Omkring 100 spanierere bliver hvert år forflyttet fra udlandet for at afsone deres dom i deres hjemlands fængsler i Spanien.

Forretningsgangen i forbindelse med forflyttelsen kan tage imellem et til halvandet år. I visse lande er det normalt IKKE at give det nødvendige samtykke til at forflyttelsen kan gennemføres ( Frankrig og Marroko – de to lande, hvor flest spaniere sidder fængslet – forlanger astronomiske bøder betalt for at give deres samtykke). Andre lande forlanger, at en del af straffen afsones i det pågældende land, og at resten kan afsones i straffedes eget land. I de værste tilfælde, gør landet ganske enkelt intet for at få forflyttelsen igennem.

For danskere, der afsoner i spanske fænglser, er der ikke uoverkommelige problemer for at få en forflyttelse gennemført. Dog skal man altid huske på, at mellem to lande vil bureaukratiet være stort og magtfuldt som altid, hvilket besværliggør processen rent tidsmæssigt.

For at en dansker, der afsoner sin straf i Spanien, kan blive forflyttet til Danmark, skal følgende være opfyldt:

• At dommen er blevet stadfæstet
• At der foreligger en ansøgning fra den fængslede dansker
• At omstændighederne for den afsagte dom kan sammenlignes med, hvad man i Danmark ville være blevet straffet for. F.eks. er et drab en forbrydelse i både Danmark og Spanien, men muligheden for, at man kan blive straffet for noget i Spanien, der ikke er en forbydelse i Danmark, eksisterer.
• At Spanien (landet der har afsagt dommen) har udtrykt sit samtykke for forflyttelsen, som den givne lovgivning foreskriver
• At Danmark giver udtryk for, at landet ønsker, at forflyttelsen finder sted.

Det skal samtidig gøres helt klart, at det at afsone sin straf i sit eget land, i stedet for der, hvor dommen er afsagt, ene og alene er en mulighed, og ikke en ret, den straffede har.

I hvert enkelt tilfælde kan det land, hvor straffen er uddelt, nægte en forflyttelse, og beslutningen kan ikke bestrides hverken af den straffede eller af dennes hjemland.

Når den straffede bliver forflyttet fra f.eks. Spanien til Danmark bliver betingelserne for straffens udøvelse forskellig, da det i sådanne tilfælde er den danske lovgivning, der går ind og overtager.

Vi skal endelig huske på, at fangen også har sine rettigheder. I mange tilfælde, hvor der ikke er givet tilladelse til forflytning eller ikke er søgt herom grundet uvidenhed, lider familien under at undvære en person, der er elsket og savnet, uanset hvilken forbrydelse der er udøvet. Forældre, ægtefælle og børn har under alle omstændigheder ret til at kunne besøge deres respektive søn/datter/kone/mand/far eller mor hver uge, uanset vedkommende har begået den værst tænkelige forbrydelse.


Javier García León, advokat hos León & Christiansen
Oversat af: Lonnie Christiansen